PSA-koncernen, der nu også er
en del af Stellantis gruppen, er kendt for sit store
genbrug. De samme drivliner går igen på tværs af
modellerne. Det giver godt mening, for derved sparer
man penge og kan holde priserne nede. Det gælder
også koncernens elektriske drivline, som findes i
flere og flere bilmodeller af meget forskellig art,
herunder også den elektriske Opel Corsa-e.
Vi har prøvekørt drivlinen i
mange modeller efterhånden, også i den elektriske
udgave af varebilspartnerskabet med Toyota i den nye
Proace Electric. Og mere end noget andet
dokumenterer den bredde i anvendelsen, hvor alsidig
en teknologi eldrift er. I en elmotor kæmper man
ikke for at finde den rette balance mellem kW
(ekvivalent til hestekræfter) og drejningsmoment. kW
regulerer man, når motoren bygges, og
drejningsmomentet er der bare fra første
motoromdrejning, sådan lidt populært sagt, så det er
egentlig sekundært.
Affjedringen er anderledes
Hvad angår Opel Corsa-e er
den som model tættest på Peugeot e-208. Den deler
platform, dimensioner men på ingen måde udseende. Og
så har Opel-afsnittet i PSA/Stellantis tilladt sig
med velbegrundet hu at rette affjedringen lidt ind.
Ingen dum idé...
Det var dog ikke umiddelbart
påfaldende efter at vi havde kørt de første
kilometer i Corsa-e, efter tidligere også at have
gennemtestet e-208, men det skulle det vel ret beset
heller ikke være. For en Opel er optimeret til at
kunne klare Autobahn kørsel ved høj fart, det er en
Peugeot ikke, så det skulle vel være ved høj fart,
forskellen ville være mærkbar, og det var den så
også.
Den ideelle pendlerbil
Nu er det jo så som så med
”høj fart”, for tophastigheden i såvel en e-208 som
en Corsa-e er 150 km/t. Men allerede ved almindelig
dansk landevejsfart og mere udpræget ved dansk
motorvejsfart mærker man den lidt strammere
affjedring, som giver en større grad af stabilitet
og gør kørslen roligere. Ved bykørsel ”er forskellen
ens” og da dimensioner og fartpræstationer også er
det, kan vi roligt konkluderer, at er man pendler,
bosiddende udenfor storbyen og med daglige ærinder i
bytrafikken er Corsa-e den mest ideelle af de to.
Designet spiller naturligvis
også ind. Den seneste generation Corsa har vi
prøvekørt ved flere tidligere lejligheder, læs gerne
prøvekørslerne af de mere konventionelle versioner,
men der er altså andre forskelle end blot design på
de to bilmodeller.
Mere plads og store
designforskelle
Corsa vinder i øvrigt også på
bagagerumsvolumen, for den har ganske enkelt større
bagagerum end e-208. Og indstigningsforholdene til
især førersædet, er også bedre. Det er dog ikke den
største forskel på de indvendige dele – en e-208 har
i-Cockpit, det har en Corsa ikke. Det handler da
meget om, hvad man foretrækker.
Vi koncentrerede store dele
af testen om landevejs- og motorvejskørsel (se fx
on-board videoen her på siden) og må konstatere, at
en Corsa-e bruger omkring 20 kWh pr. 100 kilometer
ved jævn motorvejskørsel og mere, hvis man benytter
bilens fartpotentiale. Med et 50 kW batteri som
strøm leverandør er rækkevidden da under 250
kilometer. Sport-køreindstillingen, der er nødvendig
for at opnå den maksimale effekt på de 136 hk og det
maksimale drejningsmoment på 260 Nm, sluger mere
strøm. Alligevel er kørselsudgiften omkring den
halve, hvis man altså har kunne indkøbe strøm til en
pris under 2 kroner/kWh, sammenlignet med en
konventionel ”ICE” version (ICE=Internal Combustion
Engine, altså en forbrændingsmotor, der typisk kører
på benzin eller diesel).
Hurtigt videre
Da en del af pendlerkørslen
også finder sted ved lavere fart øges den reelle
rækkevidde, men der er et stykke vej til de 334
kilometer, som WLTP-målene har fastsat. Siden kan
man jo så glæde sig over, at en Corsa-e Ultimate kan
hurtiglades med op til 100 kW, hvorved en
genopfyldning til 80 procent af batterikapaciteten
kan klares på en halv time. Det kræver så lige at
der er en hurtiglader i nærheden, men dem kommer der
vel flere af hen ad vejen.
MEN: Udover
kørselsomkostningerne og forventeligt lave
driftsomkostninger, fordi en elmotor som regel er
billigere at holde kørende, er der prismæssigt et
vist spring, der skal tages. Den billigste Corsa-e
koster 230.000 kroner, den prøvekørte Corsa-e
Ultimate skal man bøde 275.000 kroner for. Til
sammenligning kan man købe en Corsa med 75-hestes
benzinmotor og manuelt gear til 150.000 kroner mens
en automatgearsversion med 100 hk koster 215.000
kroner – og den kan oven i købet køre 192 km/t på
toppen.
Afvejningens kunst
Det er mao. som altid en
afvejning, om man vil skifte til el-drift.
Ultimate-udstyret inkluderer 100 kW
opladningsmulighed, 17” alufælge (16” fælge på
testbilen), LED Matrix forlygter, glastag, nøglefri
betjening, læderindtræk, klimaanlæg og 180 grader
kamera. Det må man jo så holde op imod udstyret i de
forskellige konventionelle udgaver, hvis ikke det
alene er af idealistiske årsager, man vælger en
elektrisk Corsa. Kørekomforten tæller naturligvis
også med og hér er Corsa-e på forkant, trods en
mervægt på 365 kg, der betyder, at man kører rundt
med 1530 kg.
Ved motorvejskørsel er mervægten på den ene side med
til at sikre stabiliteten. Men gennem hurtige kurver
er den klart et handikap. Så når regnskabet skal
gøres op, er ønsket om køreglæde også en parameter,
man bør forholde sig til: Vil hurtig acceleration
(0-100 km/t på 8,1 sekunder) kompensere for ringere
kurveegenskaber – det er ikke altid lige let at være
bilkøber.
|